Uge for uge kalender
Fantastisk udvikling
Uge for uge kalender
Se barnets udvikling
Timeld uge-for-uge kalenderen
Indtast din E-mail og hold dig opdateret
Fosterets udvikling
Barnet er cirka 5 millimeter langt. Rygraden er ved at blive dannet, og hjerneanlægget er delt i to halvdele. Hovedet vokser kraftigt i den kommende tid for at give plads til barnets hjerne. Væksten er meget kraftig i denne uge. Navlestrengen udvikler sig. Øjne og ører begynder at dannes såvel som en åbning til munden. Hjertet er begyndt at pumpe blod, og de fleste af de andre organer er godt under udvikling. Der fremkommer knopper på kroppen, der senere udvikler sig til arme og ben.
Det første hjerteslag!
I uge 6 begynder hjertet at slå. Det er svært at forstå, at noget så småt kan have et hjerte, der slår helt selv og med en puls på 100-160. Det vil i nogle tilfælde være muligt at se et hjerteblink ved en ultralydsscanning. Hos Scanningsklinikken anbefaler vi, at du lige venter en uge, så du er efter 6+0 og i 7. uge.
Din krop
Denne uge har en tendens til at byde på kvalme. Morgenkvalme kan være en konstant følgesvend når som helst på dagen. Du kan have trang til visse fødevarer, mens selve tanken om andre fødevarer kan forårsage kvalme og opkast.
Tegn på abort
Mange gravide bekymrer sig om risikoen for at abortere. Hvis du har nogen af disse symptomer, skal du kontakte din læge:
Blødning
Kramper og/eller mavesmerter
Udflød af grålig eller rosa væv eller blodansamlinger
Ikke alle kramper eller hver en dråbe blod er et tegn på en abort. Mange kvinder bløder under graviditeten og får alligevel sunde og raske babyer. Det er dog vigtige signaler, som du skal meddele din læge.