Uge for uge kalender

Fantastisk udvikling

Uge for uge kalender 

Se barnets udvikling

Timeld uge-for-uge kalenderen

Indtast din E-mail og hold dig opdateret

Barnets udvikling

Det befrugtede æg har nu endt sin vandring til livmoderen og har sat sig fast i slimhinden, hvor det får næring fra slimhindens blodkar. Det er vokset fra at være en sædcelle og en ægcelle til at være flere hundrede celler og deler sig nu i to. Den ydre del af ægget, der sidder fast i livmoderslimhinden, bliver til moderkagen, og den indre halvdel af ægget bliver til fosteret.

Din livmoder vejer cirka 50-100 gram og er på størrelse med en lille pære. Den gemmer sig godt nede i dit bækken, hvor den ligger og vokser stille og roligt. I livmoderhalsen bliver slimsekretet tykt og danner "slimproppen", der gennem hele graviditeten beskytter dit barn og livmoderen mod infektioner.

Fosteranlægget kaldes en embryo og er cirka 0,5 millimeter stort, og der er allerede dannet anlæg til fosterets nervesystem, lunger og tarmkanal, og visse celler begynder at danne anlæg til hud, muskler og blodkar.

Symptomer

Du ved endnu ikke, at du er gravid, men da dine hormoner kører på højtryk, kan du begynde at få forskellige symptomer. De fleste oplever ingen forandring, mens nogle oplever en eller flere symptomer.

Kvinder er vidt forskellige, og reagerer også vidt forskelligt på graviditeten, og det kan endda sagtens være forskellig fra graviditet til graviditet. Så fordi du reagerede på en måde under din første eller en tidligere graviditet, behøver du ikke nødvendigvis at reagere på samme måde under denne graviditet.  
Hvis du normalt har bestemte symptomer op til en menstruation, kan det være at symptomerne er kraftigere end normalt, fordi der er indtrådt en graviditet, men du kan dog også opleve det stik modsatte. Der er ved at ske en stor forvandling i og med din krop, og den arbejder på højtryk for at give dit kommende barn de allerbedste betingelser. På dette tidspunkt er der nogle kvinder som får nogle små tegn på at der er noget på færde.

Dine bryster: Allerede få dage efter befrugtningen er sket, kan du måske begynde at få forandringer i brysterne.

Træthed, hovedpine og tisser ofte: Du føler dig måske mere træt i denne uge end du plejer at gøre. Du har måske også hovedpine. Allerede sidst i denne uge kan det være, at du oftere skal på toilettet (hyppig vandladning). 

Humørsvingninger og underlig smag i munden: Du kan også opleve at du har enorme humørsvingninger. Den ene øjeblik kan du være dyb depressiv, og det næste øjeblik måske jublende lykkelig. Du har måske en underlig "metallisk" smag i munden.