Uge for uge kalender
Fantastisk udvikling
Uge for uge kalender
Se barnets udvikling
Timeld uge-for-uge kalenderen
Indtast din E-mail og hold dig opdateret
Ultralydsscanningen
I denne uge måler barnet ca. 22 cm og vejer lige knap 400 gram. Ved en scanning nu kan barnets ses igennem for misdannelser, og der kan beregnes vægt samt terminsdato. Ved scanningen høres barnets hjertelyd, og vi kan se kønnet, hvis dette ønskes. Ønsker man ikke at kende barnets køn, kan det også sagtens undgås. Der kan ved ultralydsscanningen endnu ikke ses hår på barnets hoved, men det kommer senere i graviditeten. Man kan, under en scanning, være heldig at se barnet drikke eller tisse. Det er dog lidt lettere at se når drenge tisser i forhold til piger. Det er fantastisk at opleve den lille ved scanning gennem hele graviditeten, men nu har den lille også fået lidt mere fylde, så den ved en 3D/4D scanning ser meget babyagtig ud, selvom den endnu er lille i størrelse og vægt.
Læs mere om 3D/4D scanning >
Barnets udvikling
Selvom barnet drikker rigelige mængder fostervand og tisser igen, har barnet ingen afføring, mens det ligger i mors mave. Afføringen opsamles i tarmene og barnet har først afføring efter fødslen. Denne første afføring kaldes mekonium. Mekonium består af gamle celler fra barnets hud og hår, som barnet har slugt, mens det stadig lå i moderens mave og drak af fostervandet. Barnets sanser udvikles stadig, og barnet vil nu være i stand til at føle berøring.
Din krop
Du kan få problemer med dine ankler og fødder, der hæver (især om aftenen). Drik masser af vand og prøv at hvile dig med fødderne støttet af en pude, så de kommer lidt højere op end resten af kroppen.
Halsbrand er meget normalt på dette stadie. Hvis du har problemer med dette ubehagelige fænomen, kan du eventuelt få din læge til at anbefale nogle effektive tabletter mod for meget mavesyre.