FAQ

De mest stillede spørgsmål

Klik på spørgsmålene og se vores besvarelser

Er ultralydsscanning farligt?

I de mange år ultralydsscanning har været anvendt, er der ikke påvist, at ultralydsscanning skulle være skadelig for hverken den gravide eller barnet. En international arbejdsgruppe har i hele perioden overvåget rapporter om skadelige effekter, og har ikke fundet bevis for, at ultralydsscanning er farligt.

Hvor lang ventetid har I?

Det er meget forskelligt. Oftest har vi ledige tider i løbet af et par dage. I visse tilfælde er det også muligt at få en tid allerede samme dag, men det er desværre forskelligt. Kig gerne i vores online bookingsystem for tider eller ring til os pr. tlf. 50 112 112

Jeg er overvægtig, har det nogen betydning?

Ja, det kan det have. Afstanden mellem transducer (scannerhoved) og barnet kan have en betydning. Men I langt de fleste tilfælde har det ikke den store betydning med det high-end scanningsudstyr, vi bruger. Desuden vil vi altid gøre vore ypperste for at præstere de klareste billeder og sekvenser. 

Er prisen den samme ved tvillinger?

Nej - desværre. Ved tvillingegraviditeter er vi nød til at tillægge væsentlig ekstra tid. Ved Type I scanninger tillægges 200 kr. og ved Type II scanninger tillægges 500 kr. 

Når du har bestilt tid, bedes du give pågældende afdeling besked pr. mail eller telefon om, at du venter dig tvillinger. Det er nødvendigt, at vi får afsat ekstra tid.

Må vi tage pårørende med?

Ja - helt sikkert. I er meget velkomne til at komme flere til scanningen. Kommer I over ca. 5 personer kan det evt. komme på tale med ståpladser. Vi vil dog gøre, hvad vi kan for, at alle får en god placering.

Må vi tage vores børn med?

Ja, oftest er det en stor oplevelse for de kommende storesøskende at være med. Herved får de et langt bedre indtryk af babyen i mors mave.

Hvad er naturlig 3D scanning?

Naturlig 3D/4D scanning er den lidt fordanskede betegnelse for GE Healthcares terminologi HD-live. GE Healthcare har udviklet HD-live som er denne overfladegenkendelsesteknik (surface rendering), som adskiller sig fra 3D ultralydsudstyr fra øvrige producenter. Hos Scanningsklinikken anvender vi i alle vore afdelinger ultralydsscannere fra GE healthcare til 3D/4D. Vi anvender den nyeste udgave af Voluson E8, som er en scanner i deres highend-serie. Med HD-live funktionen kan vi hos Scanningsklinikken frembringe de utrolige og flotte naturtro 3D billeder og 4D sekvenser (heraf betegnelsen naturlig 3D/4D Scanning). Med HD-live har man endvidere en en mulighed for at panorere med lyset - nærmest som det ville se ud, som hvis lyste man med en lommelygte i den mørke livmoder. Herved kan vi rette lyskilden optimalt mod at frembringe de helt fantastiske billeder.
Det er langt fra alle scanningsklinikker, der anvender high-end ultralydsudstyr med nyeste teknologi og HD-live. Hos Scanningsklinikken har vi det nyeste udstyr født med HD-live - det er ikke noget vi har fået opgraderet på noget scanningsudstyr af ældre dato.

Hvad er forskellen på 3D og 4D?

3D er et stillbillede mens 4D er en livesekvens.

Hvornår er det optimalt med 3D/4D scanning?

Gode billeder og sekvenser i 3D/4D afhænger i høj grad af barnet placering i livmoderen samt mængden af fostervand. Tidligt i graviditeten er der rigeligt fostervand, men barnet vil selvsagt endnu ikke ligne så meget et fuldbårent barn som senere i graviditeten. Vi kan lave 3D/4D scanninger gennem hele graviditeten, men mange vælger scanningen mellem 24. og 30. uge. Her er der stadig fint med fostervand samtidig med, at barnet har fået fin fylde og tilnærmelsesvis ligner et fuldbårent barn.

Hvornår kan I se barnets køn? Garanti?

Hos Scanningsklinikken giver vi garanti fra 14+0. Garantien gælder, at såfremt vi ikke med sikkerhed kan fastslå barnets køn, giver vi en ny tid til genscanning - uden beregning. Ofte kan barnets køn identificeres tidligere, men her gælder garantien ikke.

Hvor tidligt i graviditeten kan I scanne?

Vi udfører scanninger fra 6+0 og helt frem til fødselstidspunktet. Vi indleder med abdominal scanning (på maven). I tilfælde ved de helt tidlige scanninger, hvor vi ikke med abdominal scanning kan se tilstrækkeligt, kan vi udføre scanningen vaginalt.

Min moderkage ligger ud mod maveskindet. Har det nogen betydning?

Det kan det have, men i de fleste tilfælde betyder det mindre. Det vil være fint at komme til 3D/4D Scanning lidt tidligere end vi ellers anbefaler, da moderkagen kan komme lidt i vejen, når pladsen bliver mere trang. Så få gerne din tid til 3D/4D Scanning omkring uge 25-26, hvis du ved, at moderkagen ligger ud mod maveskindet.

Skal jeg møde med tom eller fyldt blære?

Generelt gælder det, at du gerne må have lidt i blæren - især ved de tidlige scanninger, da blæren er med til at skubbe fosteret opad, så vi nemmere kan scanne. Så undgå gerne at tømme blæren umiddelbart inden din scanning. 

Besøg vores Galleri/Bio

Gå ind og se eksempler på billeder og sekvenser gennem graviditeten i både 2D og 3D/4D.

Gå til Galleri/Bio >

Det siger eksperterne

Derfor er scanninger i graviditeten så vigtig. Læs eksperternes udsagn om graviditetsscanning.

Læs her >

Bestil tid - let og hurtig

Gå ind i vores reservationssystem og find en tid. Bestil gerne i god tid, så du er sikker på at få den tid, der passer dig helt perfekt.

Bestil tid her >

Scanningsklinikken i Kolding        
Tlf: 50 306 306            
E-mail: info@scanningsklinikken.dk

 

Scanningsklinikken i Horsens         
Tlf: 50 306 306            
E-mail: info@scanningsklinikken.dk

 

Scanningsklinikken i Aalborg            
Tlf: 42 45 38 00            
E-mail: Aalborg@scanningsklinikken.dk

 

Scanningsklinikken i Aarhus            
Tlf: 53 60 14 66            
E-mail: Aarhus@scanningsklinikken.dk

 

Scanningsklinikken i Ballerup            
Tlf: 20 99 57 51            
E-mail: Ballerup@scanningsklinikken.dk

 

Scanningsklinikken i København           
Tlf: 53 60 14 66           
E-mail: Kbh@scanningsklinikken.dk