Uge for uge kalender
Fantastisk udvikling
Uge for uge kalender
Se barnets udvikling
Timeld uge-for-uge kalenderen
Indtast din E-mail og hold dig opdateret
Ultralydsscanningen
Barnet vejer nu omkring 2200 gram og måler ca. 41 cm. Det er stadig muligt at få rigtig fine billeder og sekvenser af dit barn ved en 3D/4D scanning. Selvom man også sagtens kan være heldig senere i graviditeten, så kan både hovedposition, den aftagende fostervandsmængde samt barnets størrelse påvirke, at det bliver sværere at få optimale billeder og sekvenser af især ansigtet.
Barnets udvikling
Når barnet ivrigt drikker af fostervandet og samtidig laver vejrtrækningsøvelser, vil der komme lidt vand til at stå i barnets luftveje samt ud i lungerne. Dette presses dog ud under presseperioden ved fødslen. Barnet kan som regel stadig dreje sit hovede fra side til side, selvom den lille måske allerede er ved at vælge en hovedposition nedad. Moderkagen vejer ca. 400 gram nu.
Hudens underliggende fedtlag dannes hurtigt nu, og det giver barnet det velkendte buttede udseende.
Din krop
Selvom barnet er blevet større og ligger mere trangt og roligt i livmoderen, skal du dagligt kunne mærke den lille. Synes du ikke du har mærket den sparke, kan du drikke et stort glas vand og så lægge dig udstrakt på gulvet, så skal du gerne kunne vække den lille. Har du i løbet af en hel dag ikke mærket den lille, bør du ringe til din jordemoder eller læge.