Uge for uge kalender

Fantastisk udvikling

Uge for uge kalender 

Se barnets udvikling

Timeld uge-for-uge kalenderen

Indtast din E-mail og hold dig opdateret

Ultralydsscanningen

Barnet måler ca. 18 cm og vejer omkring 180 gram. Vi fastlægger gestationsalder samt terminsbestemmer ud fra mål af barnets hoved, mave samt lårben. I uge 18 kan vi med sikkerhed identificere barnets køn. Det er vigtigt, at du kommer til scanningen med en fyldt blære, da det "løfter" barnet lidt op fra dit bækken. Dette gør det lettere ved scanningen at se og måle på barnet. Fra 18. uge kan de fleste organer ses ved en ultralydscanning. Ved en scanning nu, tjekker vi barnets organer igennem. Det er også i ugerne 18--21. uge, at I tilbydes en misdannelsesscanning på sygehuset. Den kan du også få hos Scanningsklinikken. 
Man kan nu se nogle fine billeder og sekvenser i 3D/4D, men kommer man til en scanning nu, skal man være indstillet på, at barnet endnu ikke har fået så meget fylde. Derimod får man nogle flotte billeder og sekvenser, da der stadig er rigeligt med fostervand.  
Læs mere om kønsscanning > 
Læs mere om 3D/4D Scanning > 
Læs mere om misdannelsesscanning >

Barnets udvikling

Barnets talgkirtler er anlagt og producerer talg, der dækker barnet med fosterfedt. Fosterfedet er med til at beskytte barnets hud, mens det ligger i livmoderen i fostervandet. Ofte ved fødslen kan rester af fosterfedt ses på barnets hud. Barnet er stadig meget aktivt, og dets bevægelser begynder nu at blive mere koordinerede, og barnet vil undersøge omgivelserne med hænderne. Mønsteret i barnets hud er under udvikling, og barnets fingeraftryk træder efterhånden frem.

Din krop

Da livmoderen er begyndt at fylde mere og mere i dit bækken, kan du opleve en slags sidesting. Det er ikke farligt, men kan dog være ubehageligt. Det er tegn på at ledbåndene, som holder livmoderen, giver sig i takt med at livmoderen konstant vokser. Livmoderen er i denne uge ca. på størrelse med en cantaloupe-melon eller måske endda en smule større, og er vokset helt op af dit bækken. Hvis afstanden fra dit skamben (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus) blev målt nu, også kaldet SF-mål, ville det formentlig ligge mellem 14-18 cm i denne uge.