Uge 12

Følg din graviditet of dit barns udvikling - uge for uge - hele vejen gennem din graviditet.

Vælg dato

Vælg uge og se barnets udvikling

Ultralydsscanning

 

Dit barn er nu ca. fire cm. fra hoved til hale og vejer ca. 20 gram. Ved en 2d scanning kan vi identificere det levedygtige foster og se hjerteblink. Vi kan se, om der et eller flere fostre og om fosteret er placeret inde eller ude for livmoderen. Ved en ultralydsscanning ses nu tydeligt formen af et lille menneske – blot i miniatureudgave. Små fødder og hænder kan ses og hvis barnet ligger fint, kan man være heldig at se de små fine fingre.
Hvis du vælger en tidlig scanning, er det vigtigt, at du møder op til scanningen med fyldt blære.
Man kan allerede nu se nogle fine billeder og sekvenser i 3D/4D, men kommer man til en scanning nu, skal man naturligvis være indstillet på, at barnet langt fra ligner et fuldbårent barn. Ønsker man en tryghedspakke er det nu et godt tidspunkt at starte med første scanning.
Læs mere om 2d scanning her
Læs mere om 3d scanning her
Læs mere om vores tryghedspakke her

Barnets udvikling

På dette tidspunkt er næsten alle organer og strukturer af fosteret dannet. De vil fortsætte med at vokse og udvikle sig indtil fødslen. Fingre og tæer er skilte og hår og negle begynder at vokse. Kønsorganer begynder at tage form af deres karakteristika. Fostervandsmængden øges som barnets nyrer begynder at producere og udskille urin. 
Det er nu, du kan få foretaget en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom af barnet på sygehuset. Undersøgelsen består af en blodprøve fra den gravide samt en scanning af barnet - også kaldet nakkefoldsscanningen. Der afgives et samlet svar på de to undersøgelser i form af et risikotal. Dette risikotal kan variere ved gentagende scanninger med beregninger og i tidsintervallet fra 11+0 til 13+6, hvor nakkefolden kan måles. Hos Scanningsklinikken tilbyder vi ikke nakkefoldsscanning, da det er scanningen med risikoberegningen fra sygehuset, der gælder. Med denne uge afsluttes 1. trimester.

Din krop

Mon du stadig kan være i dit tøj? Er du gravid for første gang er det ikke sikkert, at du har taget ret meget på, hvorimod hvis du tidligere har været gravid, så har du sikkert taget nogle kilo på. Dit humør stiger nok et par grader, men du kan stadig få hysteriske flip, græde og grine - i andres øjne umotiveret. 
Omkring denne uge, vil din livmoder løftes op og fremad, fordi den vokser. Den gode nyhed er, at den ikke vil trykke så meget på din blære som tidligere. Dog er det meget forskelligt hvor meget ens blære påvirkes af graviditeten. Nogen tisser ofte mens andre ikke føler den store forskel fra før de blev gravid. Barnets placering i livmoderen har også betydning for hvor ofte du skal tisse. Sparker barnet på blæren er det svære at holde sig i længere tid.