Uge for uge kalender
Fantastisk udvikling
Uge for uge kalender
Se barnets udvikling
Timeld uge-for-uge kalenderen
Indtast din E-mail og hold dig opdateret
Ultralydsscanning - Godt tidspunkt for 3D/4D
Barnet vejer nu omkring 1430 gram og vil i fuld længde måle ca. 36 cm. Det er nu omkring 10 uger siden, at du var til din 2. scanning på sygehuset til din gennemscanning. Mange kan føle, at det er længe at gå fra 19.-20. uge til 40. uger uden at se den lille - derfor vælger mange en ekstra scanning her i 29.uge. Det kan være en 2D scanning, hvor vi kigger barnet igennem fra top til tå, og hvor vi beregner barnets størrelse og vægt samt identificerer kønnet. Det er desuden helt fantastisk at se den lille i 3D/4D lige nu, hvor barnet er blevet meget fyldig, og hvor der stadig er god plads i livmoderen og rigeligt med fostervand.
Barnets udvikling
Lunger og åndedrætssystem er nu så tilstrækkeligt udviklet, at skulle barnet blive født nu, så har det en stor chance for at være levedygtigt.
Flere undersøgelser viser, at barnet drømmer, og endda har evnen til at mindes sine drømme. Det som barnet mindes er sanseindtryk.
Din krop
Du bør mærke dit barn hver dag nu. Som regel kan alle omkring dig nu også følge godt med i, hvornår den lille er vågen. Enten ved at se bevægelserne på din mave eller ved at mærke barnets spark. Hvis du prikker lidt til maven, kan du godt opleve, at barnet skubber tilbage. Hvis din mand eller kæreste ligger øret til din mave, er det muligt at høre barnets hjertelyd.