Uge for uge kalender

Fantastisk udvikling

Uge for uge kalender 

Se barnets udvikling

Timeld uge-for-uge kalenderen

Indtast din E-mail og hold dig opdateret

Ultralydsscanningen

Barnet vejer nu ca. 3600 gram og måler ca. 51 cm i længden. Selv i 40. uge kan en scanning stadig gennemføres. En 2D scanning kan gennemføres lige indtil barnet fødes. Så ønsker du at kende barnets størrelse og vægt, barnets placering i livmoderen, moderkagens placering i forhold til livmoderhalsen eller barnets køn, så kan dette sagtens ses ved en scanning. 96% af alle børn ligger nu med hovedet nedad - klar til fødslen. Bestil din tid til scanning
 

Spændingen er stor

Barnets udvikling

Barnet er nu fuldbårent og klar til at blive født. Knoglerne i barnets kranium kan glide sammen, så barnet kan passere gennem fødselskanalen uden, at hovedet lider overlast. Efter fødslen kan det mærkes, at knoglerne er forskudt i forhold til hinanden. Barnets hoved kan efter fødslen godt være trykket en smule aflangt, men hovedformen retter sig indenfor det første døgn. Ved fødslen har barnet 300 knogler i kroppen. Nogle af barnets knogler vokser efterhånden sammen og som voksen har vi 206 knogler i alt i kroppen.

Din krop

Her i 40. uge har du nået din termin, og mange begynder at blive lidt utålmodige efter at se den lille. I gennemsnit føder førstegangsfødende ca. 9 dage over terminen. Så hvornår du skal stå med den lille i armene er endnu uvist. For nogle varer graviditeten endnu 2 uger, men i 42+0 bliver man sat i gang.

Hvis vandet går, skal du ringe til dit fødested. Så kan du sammen med jordemoderen planlægge, hvad der skal ske, og hvordan du skal forholde dig. Hvis barnet ikke står fast med hovedet, ligger med numsen nedad eller ligger på tværs i livmoderen er det vigtigt, at du lægger dig ned og bliver kørt til dit fødested. Ellers kan der være risiko for, at navlesnoren falder ned og kommer i klemme mellem barnets hoved og dit bækken.