Uge 23

Følg din graviditet of dit barns udvikling - uge for uge - hele vejen gennem din graviditet.

Vælg dato

Vælg uge og se barnets udvikling

Ultralydsscanningen

 

Barnet vejer ca. 570 gram og vil med sin længde på ca. 25 cm skulle bøje sig meget sammen inde i livmoderen. Det kan nu være meget tydelige spark, der kommer fra den lille, så ved scanningen ses ofte, at barnet sparker når der trykkes lidt på mors mave. Selvom barnets lunger endnu ikke er helt færdigudviklet, øver barnet sig i at lave vejrtrækningsøvelser. Disse rytmiske bevægelser af brystkassen ses ofte under en scanning i disse uger. Som det ses på 3D billedet, er barnet nu rigtig buttet og babyagtig at se på, selvom barnets vægt stadig er lille. Det er fantastisk at opleve barnet i 3D/4D og se alle de fine træk, de små fine fingre og generelt alle de akrobatisk positioner, den lille bevæger sig ud i.

Læs mere om målinger der foretages under scanningen.

Læs mere om vores scanningspakker her.

 

Barnets udvikling

Kroppen bliver bedre proportioneret for hver dag. Knoglerne i mellemøret begynder at hærde. Barnet begynder at have et mere regelmæssigt søvnmønster, som dog sjældent vil følge dit mønster. Barnet vil som oftest vågne op og være aktiv, netop som du ønsker at ligge ned og slappe af. Derfor skal de fleste nyfødte i gang med at vende om på dag og nat, så de følger en mere naturlig rytme. 
Under sin søvn i livmoderen er barnet nu begyndt at drømme.

Din krop

I denne tid kan du døje med en slags sidesting. De opstår fordi livmoderens ledbånd giver sig idet livmoderen hastigt vokser. Smerterne går som regel væk, hvis du hviler dig lidt. 

Det er nu også helt normalt at opleve plukkeveer. Ved en plukkeve bliver livmoderen stram og hård. Hele livmodermusklen spændes og en plukkevekan vare fra få sekunder til flere minutter. En plukkeve skal ikke give store smerter, og du skal ikke have for mange. Skulle du opleve mange plukkeveer, kan du tale med din jordemoder om dette.