Uge for uge kalender

Fantastisk udvikling

Uge for uge kalender 

Se barnets udvikling

Timeld uge-for-uge kalenderen

Indtast din E-mail og hold dig opdateret

Ultralydsscanningen

Barnet vejer ca. 500 gram og måler i denne uge ca. 23 cm i længden. Ved scanningen tjekkes den lille igennem for misdannelser, og der beregnes termin og vægt ud fra hoved, mave og lårbens mål. Vi lytter hjertelyd og kønsbestemmer, hvis dette ønskes. Det går stærkt med at tage på og for hver uge ser den lille nu mere og mere buttet ud. Så selvom barnet stadig er langt og tyndt, ses et lille rundt ansigt. Proportionerne er dog fortsat ikke på plads, så barnet har stadig stort hoved samt store hænder og fødder. Ved et mål på barnets fod og lårbensknoglen ses, at disse er lige lange. Da barnets gribefunktion er veludviklet, ses det ofte at barnet griber fat om egne fødder, fingre eller navlesnoren. Hvis barnet er en dreng vil testiklerne stadig ikke kunne ses i pungen, da testiklerne stadig er på vej fra bækkenet til pungen. Dog ses det stadig meget tydelig, at han er en lille dreng. Både i 2D samt 3D/4D ses den lille tydeligt. Venter du tvillinger er det optimalt med 3D/4D scanning mellem 20.-26. uge, da begge børn i disse uger har god plads i livmoderen.

Barnets udvikling

Hvis barnet er en pige, indeholder æggestokkene allerede over seks millioner æg. Hos drenge er pungen stadig tom, men hans testikler er begyndt nedsænkningen fra bækkenet til pungen. Testiklerne har allerede nu dannet primitive sædceller. Barnets øjenlåg og øjenbryn er nu dannet. Desuden er barnets hørelse nu så udviklet, at barnet kan skelne lyde fra hinanden. Barnet kan allerede nu genkende din stemme og også fars eller kommende søskende kan sagtens tale til den lille ny, så barnet vænner sig til familiens stemmer.

Din krop

Livmoderen fylder nu op til en finger over navlen, og din mavesæk er presset op af livmoderen. 
Dine gummer kan hæve på grund af graviditetshormonerne i din krop. Tandhygiejne er også vigtigt under graviditeten. Det er normalt med et mere sensitivt tandkød, som ofte kan bløde ved tandbørstningen.